stressramt

Stressramte medarbjdere har brug for at genfinde balancen

by admin

Stress er en af de hyppigste årsager til langtidssygemeldinger på arbejdspladsen. Men opdages det i tide, kan sygemeldingerne undgås ved at bruge såkaldt Mindfullness-baseret stressreduktion (MBSR®). Det er en særlig teknik, hvor medarbejderne lærer at leve mere i nuet, genfinde livs- og arbejdsglæden og bekymre sig mindre om den lange liste af opgaver, de ikke har nået at løse endnu.

Du får stress af det, som du ikke har nået. Eller det, som du ved, du skal nå inden et bestemt tidspunkt.

Så er opgavelisten lang, tempoet højt og chefen tæt på rødglødende, skal du… 

…holde en pause og fokusere på nuet!

Undgå stressramte medarbejdere

Det er vejen frem, hvis du vil undgå stressramte medarbejdere i din virksomhed. Eller du selv er medarbejder, og døjer med stress-relaterede lidelser.

For ved at bruge mindfulness-teknikker som meditation til at blive bedre til at fokusere på nuet, kan du bedre koncentrere dig om den opgave, som du skal løse. Og spekulerer mindre på alt det, du ikke har fået nået endnu, og som du skal nå, før du kan holde fri for i dag.

Ved at lukke af for alt det, som ikke er relevant nu og her, bliver du bedre til at fordybe dig i opgaveløsningen. Det giver en bedre løsning, en bedre kvalitet og en større tilfredshed med det, du har lavet. 

Hold flere pauser, og nå mere i hverdagen

En af de vigtigste metoder til at undgå at blive en stressramt medarbejder, handler om at holde flere pauser. Og give dig selv lov til at holde pause, når du begynder at føle dig stresset.

Men det er ikke bare en pause, hvor du lige får fyldt kaffekoppen op, og måske hyggesnakker lidt med en kollega.

Nej, det er en meditativ pause, hvor du får genfundet roen, stoppet tankemylderet og genfokuseret din bevidsthed, så den udelukkende koncentrerer sig om nuet. Ikke det, der venter dig. Ikke det, du har lavet. Kun det, du skal lave netop nu.

Det kræver træning og mod. Træning i de meditative teknikker, du skal bruge. Og mod til at gå imod din indre logik og stoppe og holde pause, når du føler, du har allermest travlt.

Men det virker!

Det viser studier fra både Harvard University og Dansk center for Mindfulness.

Kurser til stressramte medarbejdere

Så er du leder på en arbejdsplads, og vil du reducere risikoen for en langtidssygemelding på grund af stress fra en eller flere af dine medarbejdere, skal du sende dem på kursus i såkaldt Mindfulness-baseret stressreduktion (MSBR®).

Her får de værktøjerne til at implementere mere mindfulness i arbejdsdagen – og deres liv generelt. Det giver dem større livs- og arbejdsglæde, reducerer effektivt risikoen for at de bliver syge af stress, og øger kvaliteten af de opgaver, som de løser.

Det er typisk et kursus, som kører over en længere periode. For det skal ændre på nogle af de mest indgroede vaner i vores natur. Så oftest får kursisterne nogle værktøjer, som de kan øve sig på at bruge i hverdagen. Og så følges der op på deres erfaringer på nogle hele eller halve kursusdage undervejs.

Ja, måske var det også noget for dig selv?

Leave a Comment