affaldssortering indendørs

Sådan affaldssorterer du uden rod

by admin

Er du gået i gang med at affaldssortere endnu mere, end hvad du gør i forvejen? Men ved du ikke lige, hvordan du skal sætte det i system? Det er netop, hvad vi hjælper dig til her, så du undgår en masse rod i køkkenet eller fyrrummet.

Affaldssortering er kommet for at blive. Når tundåsen er tømt eller glasset med oliven ikke længere rækker, skal det sorteres. Men hvordan får du det lige hen, så du ikke skal se på det til hverdag? For der er ikke meget ved at skulle se på et rod af affald.

Køb små spande eller store beholdere

Effektiv affaldssortering indendørs kræver et godt system. For ellers går det hurtigt hen og bliver uoverskueligt at se på. Det første og bedste du kan gøre, er at købe flere små beholdere, som du farvekoordinerer. Kan du få dem til at stå i et skab eller i en skuffe, der kan trækkes ud, vil det være det mest ideelle og oplagte – for så er det nemt og tilgængeligt for dig.

Hav lige så mange som de materialer, du skal sortere. Èn til pap og papir, én til metal, én til glas og så videre. Når først det er sat i system, kommer du til at takke dig selv mange gange!

Er i en større virksomhed eller offentlig instans der læser med, kan i med fordel besøge Peoples.dk og læse mere om affaldssortering indendørs til virksomheder.

Gå ofte ud med skraldet

Det er nemt at komme til at stille dåserne på bordet eller at lade flaskerne stå i vasken. Men det bliver hurtigt til en træls og uoverskuelig proces. Gør det til en vane at skylle, vaske og lægge i spanden, så snart du har brugt det. For så bliver affaldet ikke til endnu et ”det-skal-jeg-også-lige-gøre”-punkt på listen.

Tøm også gerne dine spande på faste dage eller tidspunkter, så de aldrig bliver overfyldte. Det er nemt at gøre til en vane at tage dem med, når du alligevel skal ud ad døren på arbejde.

Gem skraldet væk

Du skal helst ikke kunne se på det affald, du sorterer fra. For det er med til at bidrage til et rodet look. Beholderne skal derfor helst ikke være gennemsigtige, ligesom du så vidt muligt gerne skal kunne stille det i skuffer, skabe eller på hylder. Så bliver du heller ikke mindet om skraldet i tide og utide. Jo mere struktur, jo bedre og nemmere gør du det for dig selv. Så er der også plads til andet end affald i din indretning!

Leave a Comment